80 år

Han er født i Odense og har hele livet bibeholdt en snert af den fynske dialekt. Fra han var 10 år, og til han blev 20, var han en meget ivrig spejder i Det Danske Spejderkorps. Det lærte ham at elske både friluftslivet og håndens arbejde. Han fulgte i sin fars fodspor som smed, og han blev i 1953 ansat ved DSB i svejsekolonnen. Arbejdet førte ham rundt i Jylland, og også Ringkøbing besøgte han på et tidspunkt. Dette besøg blev skæbnesvangert, for her mødte han Karen, der arbejdede som bagerjomfru. De blev gift, og Karen fulgte sin Evard til både Randers og Fredericia og Vejle. I Vejle fødtes deres første datter Kjirsten i 1955, og da de senere flyttede til Resen ved Struer, kom endnu to børn til, Susanne i 1960 og Tommy i 1961. Både Karen og Evard var og er meget kunstneriske og kreative. I 1966 flyttede familien til Sejlflod, da Evard skulle passe strækningen fra Fredericia til Frederikshavn. Han avancerede til overbanehåndværker og var sjakbajs for de andre svejsere. Derudover blev han med mellemrum udlånt til den private Skagensbanen, og han var ofte væk fra hjemmet mandag til fredag. Alligevel magtede han at renovere familiens huse. Knap var han færdig med et hus i Sejlflod, før han investerede i et andet på vejen, som han gik i gang med, og hvor familien senere flyttede hen. Evard er en ihærdig samler af kunst og unika, og hans viden om bl.a. danske Charlottenborgmalere er stor. Han involverede sig i lokale kunstforeninger og brugte en stor del af sin tid på dette område. Han stoppede hos DSB efter et par blodpropper med efterfølgende bypass operation. Evard har altid værnet meget om slægtens historie og værdsat de gamle ting. Hans store sorg var i 1994, hvor Karen døde af kræft. Hans liv gav ikke mere mening, og efterhånden trak han sig ud af det sociale liv. For nylig har livet dog fået en anden mening. Han besluttede at flytte ind på et plejehjem, og her trives han i bedste velgående, til stor glæde for hans børn, svigerbørn, syv børnebørn og tre oldebørn.