80 år

Ernie Møller Sørensen, Bernadottegården, Hadsund, fylder tirsdag 80 år.

Ernie Møller Sørensen
1. maj 2012 06:00

Ernie Møller Sørensen er født på Vive Hede og blev efter afsluttet skolegang kontoruddannet i Hadsund. Derefter fulgte cirka 40 år i den familieejede virksomhed MS Bogtryg i Hadsund. Men Ernie Møller Sørensen gav sig til at lave telefonbøger, og det fortsatte, også efter at trykkeriet blev solgt i 1986. Desuden har hun i mange år varetaget bestyrelsesarbejde i foreningen af private telefonbogsudgivere i Danmark - heraf syv år som formand. Ernie Møller Sørensen var i mange år engageret i politisk arbejde og sad i en årrække i bestyrelsen for partiet Venstre i Hadsund. I en periode varetog hun sekretærarbejdet i både Venstre Hadsund og Venstre Hobro. I 1967 var hun medstifter af Liberalt Oplysnings Forbund i Hadsund Kommune. I 23 år var hun kredsformand for LOF i Hobro-kredsen og i en årrække også sekretær for LOF's amtsbestyrelse, ligesom hun har siddet i LOF's landsstyrelse gennem syv år. Gennem arbejdet i LOF kom Ernie Møller Sørensen også med i andre sammenhænge og var således med i Røde Kors, skolekommission, voksenundervisningsnævn og kunstforeninger, og i fire år var hun overmester i Rebekka loge nr. 47 "Nordlyset" i Hobro. I 2007 mistede Ernie Møller Sørensen sin mand, bogtrykker Møller Sørensen. Sidste år var hun uheldig og faldt ned ad en trappe, hvor hun brækkede højre arm og skulder. Hun har nu efter sygehusophold i Hobro og Farsø fået ophold på Plejehjemmet Bernadottegården i Hadsund. Heldigvis har hendes mod ikke taget skade, og hun spiller gerne bridge tre gange om ugen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...