Hadsund

80 år

Christian Jensen, Rosenhøj 7, Hadsund, fylder søndag 80 år.

Christian Jensen
Christian Jensen

Christian og Jenny flyttede for 10 år siden til Rosenhøj for at nyde deres otium efter 46 gode år på Baunehøjgaard ved Bælum. Christian bruger nu tiden på sin have, hvor han nyder at se blomsterne vokse sig store, og han går meget op i sin køkkenhave. Han er en mand med sans for ro og orden og nyder at få tingene omkring sig til at skinne. Christian er glad for at give en hånd med, hvor der er brug for det. Hver mandag tager han turen til Terndrup for at svømme. Det har han nu gjort i 30 år. Han går desuden til gymnastik, cykler hver tirsdag med et herrehold fra Hadsund og går til husflid i Visborg, hvor han glæder mange med de kreative ting, der bliver drejet i træ. Christian er aktiv i Hadsund Menighedsråd og er medlem af Y's Mens Club. Han og Jenny nyder også at tage på rejser og udflugter. Christians motto er, at man ikke skal sidde og ruste op. Han er glad, når hans børnebørn kommer på besøg, så bliver der spillet kort og hygget og travet en tur i den flotte natur i Hadsund. Fødselsdagen fejres søndag sammen med familien, men Christian er at træffe på Rosenhøj indtil kl. 12.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden