80-årig styrer valget

Skoleelever følger valget tæt

Esben Heine
Knud Jensen tjekkede sammen med Mathilde Jakobsen og Oliver Jensen at stemmeurnerne er tomme. Privatfoto
21. november 2017 10:05 - Opdateret 21. november 2017 11:20

STENUM: Elever fra 8. klasse på Tolstrup-Stenum Friskole følger kommunal- og regionsrådsvalget tæt.

I forbindelse med dansktimen var eleverne på besøg på valgstedet i Stenum Kultur- og Samlingshus, hvor afstemningen foregår.

- Vi har arbejdet en del med demokrati, fortæller dansk- og klasselærer Lars Bo Selmer Helberg.

Det er tidligere vognmand Knud Jensen, der er formand for valgbestyrelsen. Præcis klokken 8.00 erklærede han valget åbnet, og blandt de første vælgere var pilot Kræn Hjortlund.

I år åbnede valget en time før tidligere år, men det generer ikke 80-årige Knud Jensen, der er i god form.

- Så jeg skulle op klokken 5.30, så vi kunne gøre klar til valget, fortæller Knud Jensen.

Han gør sit til at der bliver en høj stemmeprocent. Han har opfordret dem han møder, til at sætte kryds.

Det lokale byrådsmedlem Peter H. S. Kristensen fortalte eleverne på skolen om valget og valghandlingen.

- Der skal vælges 27 til byrådet i Brønderslev og 41 til regionsrådet, oplyste han.

- Det er store beløb vi politikere arbejder med. Budgetterne er på mange milliarder, fortalte Peter H. S. Christensen.

Eleverne er meget interesserede i valget.

- Der kommer jo en dag, hvor vi kan stemme, siger Mathilde Jakobsen og Oliver Jensen.

De har hørt en del om politik, og har også en mening om, hvor de ville sætte deres kryds, hvis de havde mulighed for det. Eleverne fortæller, at der er snakket en del politik i hjemmene. Også lokalpolitik.

Det er blandt andet skolepolitik og spørgsmål om veje, der interesserer eleverne.

Tema: KV 2017 BRØNDERSLEV

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...