USA

85 år

Carlo Sørensen, entreprenør, Parallelvej 5, Sæby, fylder mandag 85 år.

Carlo Sørensen
Carlo Sørensen

Carlo Sørensen startede byggefirma i Sæby i 1969, efter at han gennem 10 år havde været smedesvend hos A. Pedersen, Havnen, dog med en afstikker et års tid til Grønland for at arbejde som rørlægger i Søndre Strømfjord. Carlo Sørensen, der er født og opvokset i Haverslev, blev udlært som smed i Svenstrup i 1946 og arbejdede som svend flere steder, bl.a. i Præstbro, inden han kom til Sæby. Byggefirmaet Carlo Sørensen blev etableret i 1969 med smede, murere, tømrere samt jord- og betonfolk. Carlo Sørensen havde forinden opnået autorisation som vand- og gasmester. De første år opførte byggefirmaet mange parcelhuse, men snart kom der også gang i erhvervsbyggeriet med flere store projekter, bl.a. Sæby Ældrecenter og boligforeningsbyggeri. I 1994 overlod Carlo Sørensen overdrog virksomheden til sønnen Lars Brandt, mens han selv fortsat udfylder rollen som bestyrelsesformand. Carlo Sørensen lagde en imponerende mængde energi i at opbygge virksomheden, og den energi præger ham stadig. Han passer selv hus og have inklusive bagning og syltning og en julefrokost for hele familien. Hustruen Gudrun, som Carlo kan fejre krondiamantbryllup med i februar, måtte desværre flytte på plejehjem sidste år på grund af sygdom. Carlo Sørensen er en habil bridgespiller i Frederikshavn Bridgeklub, hvor Niels Busted har været hans faste makker gennem 25 år. Carlo Sørensen er den længstlevende af fire brødre, hvoraf en udvandrede til USA. Carlo besøgte ofte sin bror, Christian, mens han var i live, og planlægger endnu et besøg hos familien i Arizona. Fødselsdagen fejres under private former sammen med familien.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden