Dødsbrand

86-årig mand død i voldsom brand i Hadsund

Kort før midnat til lørdag fandt brandvæsenet en død person i et udbrændt hus i Hadsund

Foto Jan Pedersen
Foto Jan Pedersen

Opdateret kl. 09:37

HADSUND: En 86-årig mand omkom fredag aften i en voldsom brand i sut hus på Haslevgaarde Bakker i Hadsund.

Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.

Branden brød ud fredag aften omkring klokken 21, og da brandvæsenet ankom til stedet var ilden allerede ret voldsom.

Hele huset brændte, og det var derfor først kort før midnat, at røgdykkere kunne komme ind i huset. Her fandt de den 86-årige død i huset, fortæller vagtchefen.

De pårørende er underrettede.

Foto Jan Pedersen

Poul Fastergaard oplyser, at der ikke er noget der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag branden.

Men politiet ved endnu ikke, hvordan branden er opstået. Det skal teknikere nu undersøge nærmere, ligesom der skal foretages ligsyn af den 86-årige.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden