88-årig udsat for trick-tyveri
Havearbejde blev en dyr fornøjelse for ældre kvinde
Opdateret 30. september 2014 kl. 16:02
GLENSTRUP: Det blev dyrt for en 88-årig kvinde fra Glenstrup, da hun søndag ved middagstid var på havearbejde i sin egen have.
Hun blev på et tidspunkt kontaktet af en ung, mørklødet mand.
Han spurgte interesseret til flere af tingene i hendes have. Den ældre dame blev mistænksom, men desværre for hende lidt for sent.
På et tidspunkt under samtalen ser hun en yngre kvinde komme ud af huset, og da denne kvinde forsvinder, følger de unge mand straks efter.
Den 88-årige opdagede kort efter, at der fra hendes taske i soveværelset i huset manglede et kontant beløb på omkring 4000 kr.
- Det er desværre et af mange trick-tyverier, og man kan altså ikke være påpasselig nok. Er man ude af huset, skal man låse alle døre, opfordrer vagthavende hos politiet.
Desværre har politiet ikke nærmere signalement af det unge par.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.