90.000 ansatte kan kigge i din journal
Efterlyser debat om hvorfor så mange kan læse journalerne
DANMARK: Hvorfor skal en social- og sundhedsassistent fra Herning, som plejer hr. Hansens skinnebenssår i dag, kunne se i hans patientjournal, at han for 10 år siden var indlagt på en psykiatrisk afdeling?
Og hvorfor skal oplysningerne om hr. Hansens sundhedstilstand have lov at cirkle rundt og spredes til en lang række databaser, uden at patienten selv får mulighed for at sige fra?
De spørgsmål stiller lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet Kent Kristensen på baggrund af, at en debat om datasikkerhed for patienter i sundhedsvæsenet er blevet aktuel som en udløber af afsløringen af brist i datasikkerheden i forbindelse med Se og Hør-skandalen.
I dag har tæt på 90.000 ansatte i sundhedsvæsenet adgang til de elektroniske patientjournaler, der rummer beskrivelse af sygdomme, behandling og medicinering af borgere, der har været i behandling hos en privat praktiserende læge eller på et sygehus, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.
Adgangen gælder for mange forskellige faggrupper, såsom læger, sygeplejersker, tandlæger, social- og sundhedsassistenter med flere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.