90 års fødselsdag

Sigrid fejrede dagen med fest for familie og venner - heriblandt ikke mindst sine 10 børnebørn og 8 oldebørn. Foto: Hans Svenstrup
Sigrid fejrede dagen med fest for familie og venner - heriblandt ikke mindst sine 10 børnebørn og 8 oldebørn. Foto: Hans Svenstrup

Sigrid Kirstine SVENSTRUP, Hadsund, fyldte lørdag 7. januar 90 år

Sigrid er gammel Hadsunder. Hun blev født i Aalborg som nr. 3 ud af en børneflok på 7, men flyttede med sin familie til Hadsund-området, da hun var ganske lille.

Som ung blev hun uddannet i Schous Sæbehus, hvor hun arbejdede både i Aalborg - og Hadsundafdelingen indtil 1954.

Sigrid var igennem 49 år gift med Jørgen Svenstrup, der i mange år var advokat i Hadsund. De fik sammen 4 børn: Gitte, Dorthe, Claus og Hans. I 1957 købte de et lille sommerhus i Øster Hurup, hvor de tilbragte store dele af somrene. I 1965 byggede de hus på Vinkelvej, hvor de boede i mange år med børnene.

Sigrid har i mange år været hjemmegående, hvor hun har brugt sin tid på familien. Der var nok at gøre med at sørge for, at det hele i familien fungerede, som det skulle. Hun fik alligevel tid til i mange år at være med i dilettant teater i Hadsund. Hun har været med som skuespiller og senere været en særdeles dygtig og vellidt suffløse i Hadsundrevyen - også kaldet Brofest Revyen.

Sigrid har igennem 10 år været vikar på byens skole - børnene elskede uden tvivl at få besøg af hende.

Sigrid bor nu på Skovvejen, hvor hun ses flere gange dagligt på sine gåture med sin elskede hund Levi. Turen går ned til lystbådehavnen, hvor hun følger med i det aktive sejlerliv. Sigrid er kendt for sit gode humør og sin store åbenhed overfor andre mennesker.

Dagen fejres med fest for familie og venner - heriblandt ikke mindst 10 børnebørn og 8 oldebørn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden