90’er fest med musik, drinks og priser som dengang

Larm og Lamper sørger for musik og lys. Arkivfoto

Larm og Lamper sørger for musik og lys. Arkivfoto

BI Håndbold inviterer også i år - efter mange opfordringer - til 90’ er party i Brønderslevhallen med nonstop 90’er musik, udsmykning og drinks som vi husker dem fra 90’erne - det hele til venlige 90’ er priser.

- Når BI Håndbold er gået i samarbejde med Brønderslev Hallerne og Mobildiskoteket Larm & Lamper om dette års arrangement er det af flere grunde, fortæller Bodil Bjørn fra BI-Håndbold.

For det første blev sidste års "Tilbage til 90´erne" arrangement en stor succes og samarbejdet parterne imellem fungerede rigtig godt, og for det andet håber klubben at kunne tjene en skilling, sådan at klubben kan blive ved med at tilbyde sunde og sociale aktiviteter til byens børn og unge. Endelig håber klubben, at man med bl.a. dette arrangement kan bidrage til at voksne og unge stadig vil opfatte byen, som et attraktivt sted at bo og hvor der tilbydes mange forskelligartede arrangementer for enhver smag.

25-30 hjælpere fra BI Håndbold forventes at være i aktion, når festen skydes i gang lørdag 29. oktober klokken 20.

- Forventningen er, at vi i år vil overgå sidste års succes, og se endnu flere mennesker til "90’ er party", da vi forhåbentlig er kommet over de første børnesygdomme, som jo altid vil forekomme, første gang man kaster sig ud i en ny aktivitet" udtaler BI Håndbolds Peter Vejby og Bodil Bjørn, som er ansvarlige for arrangement.

Billetter kan købes i forsalg på www.bi-Haandbold.dk frem til 21. oktober 2016 for 60 kr. Ved køb i døren er billetprisen 100 kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.