AaB er opstanden

Er AaB på vej i graven eller tør man håbe på klubbens opstandelse? Sådan spurgte jeg på denne plads i påsken for under et halvt år siden. Måske lidt provokerende, men også ganske oprigtigt. Der var egentlig ret meget i og omkring klubben, der burde give optimisme. Men det spillede ikke for AaB i den periode. Løsningerne lå ikke lige for. Der manglede en gnist.

Men AaB er sandelig opstanden. De bolsjestribede indtager aktuelt tredjepladsen i Superligaen, og udfordrerne til den plads er ikke til at få øje på. Lyngby blev fejet af banen i DBU Pokalen, og mon ikke der er mange, der drømmer om endnu en magisk finaleaften på Brøndby Stadion til foråret.

Topfodbold er en omskiftelig præstationsverden, hvor der ikke er langt fra håbløshed til indfriede drømme. Der er ganske få ting, der har ændret sig siden foråret, men nu er apati udskiftet med eufori. Tingene er så tæt forbundet. Hvor starter succesen? På ledelsesgangen? Træningsbanen eller omklædningsrummet? Til kamp? Måske er det en gylden kombination, hvor de forskellige dele kan forstærke bevægelsen, når altså først bevægelsen er i gang.

Det havde været nemt at fyre cheftræner Martí Cifuentes i foråret, da pointene udeblev. Man holdt fast og gav ham tid. Det har betalt sig, for de hårde, intense og informationstunge træninger har simpelthen rykket holdet. De dominerer de andre hold fysisk og de er mere sikre på bolden, end de har været længe. Spillerne stoler på hinanden, mens konkurrencen på holdet samtidig er skærpet. De udstråler en selvtillid og tro på tingene, som har været savnet i årevis. Gnisten er tilbage og det er alt sammen selvforstærkende.

Tilmeld dig Nordjyskes debatnyhedsbrev her

Og så er der den hemmelige ingrediens. Den 12. mand. Man har fra ledelsens side over de sidste par år arbejdet på at skabe et stærkere og bedre samarbejde med fanscenen på Vesttribunen. Man har fået øjnene op for, at stemningen til en fodboldkamp også er en del af produktet. Fangrupperingerne er gået ind i det med samme lidenskab, som de lægger for dagen på lægterne. Når det så bliver hjulpet på vej af gode resultater på banen, så får man lige pludselig noget meget stærkt.

Stemningen mod OB i den seneste hjemmekamp nåede til tider nærmest sydamerikansk niveau. Det kan da kun give lidt ekstra til dem inde på banen. Og når de giver lidt ekstra inde på banen, så kvitterer fansene med mere intensitet ... En bevægelse er i gang.

Det giver gåsehud, når Vesttribunen gynger. Vi letter på hatten for det store arbejde i og omkring AaB for at skabe nogle gode rammer for fansene og de oplevelser, der følger med en tur på stadion.

Der sker noget i AaB i disse år. Man bliver ved med at tro og insistere på, at man kan skabe noget samlende og stort for få penge i en fodboldverden, der i tiltagende grad er styret af milliarder og ikke millioner. Nu følger det sportslige også med. AaB er opstanden og tilbage. Hvad tør vi håbe på som det næste?