AaB-fans overfaldet i Kiev
Elendig sikkerhed kostede bank til en gruppe AaB-fans
KIEV: AaB tabte torsdag aften 2-0 i Europa League-gruppekampen på udebane mod Dynamo Kiev, men desværre var de rogså uden for banen problemer for nogle af de omkring 15 medrejsende AaB-fans i den ukrainske hovedstad.
Inden kampen blev fire AaB-fans overfaldet af ukrainske ultras på området lige udenfor tribunerne, efter man var kommet igennem de første sikkerhedstjek.
Desværre var indgangen til udebaneafsnittet ikke afspærret, og det betød, at de medrejsende nordjyder skulle færdes sammen med de 25.000 Kiev-fans inde på stadionområdet på vejen mod udebaneafsnittet, og her løb de fire AaB-fans ind i en flok på 7-8 hooligans, der uddelte nogle slag til AaB’erne.
En enkelt fik et slemt blåt øje, men det lykkedes forholdsvist hurtigt for de fire fans at komme i sikkerhed på udebaneafsnittet, så de kunne se kampen.
Efter kampen blev de medrejsende nordjyder eskorterer fra stadion og ud i ventende taxaer og meldingen fra AaB’s fankoordinator var efterfølgende, at alle var kommet sikkert hjem til hotellet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.