AaB

AaB forlænger med Frederik Børsting

Den fleksible spiller har fået en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2022

herning

fcm mod aab
herning fcm mod aab

Opdateret 29. juni 2018 kl. 07:31

FODBOLD: Der sker ikke meget på transferfronten i AaB.

Til gengæld har man i klubben travlt med at lave kontraktforlængelser med nogle af de spillere, der kan blive fremtidens stjerner.

I sidste uge var det Oliver Abildgaard, og torsdag var det Frederik Børsting, der forlængede sin aftale med AaB frem til 30. juni 2022. Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

- Frederik Børsting er en spiller, der på flere måder betyder noget for vores hold og vores trup, og vi er meget glade for, at "Frede" har sagt ja til at underskrive en ny aftale. Med sin uortodokse spillestil kan nogle måske umiddelbart undervurdere Frederiks evner, men det har bare vist sig, at enhver træner finder plads til ham på sit hold, påpeger sportschef Allan Gaarde.

- Frederik er pålidelig, fleksibel og målfarlig, og efterhånden har han sin forholdsvis unge alder til trods også oparbejdet en del erfaring fra allerede flere end 120 kampe for AaB samt landskampe - inklusiv en U/21-EM slutrunde og OL, ligesom hans gode humør og optimistiske sind er en gave til fælleskabet, siger Allan Gaarde.

23-årige Frederik Børsting ser frem til at udvikle sig yderligere i AaB:

- Jeg elsker at være i AaB, og med kontraktforlængelsen får jeg ro til at fortsætte min udvikling og vise klubben, at de har set rigtigt ved at tilbyde mig en ny aftale. Vores setup i klubben er suverænt, og vores trup viste i slutningen af sidste sæson, at vi sagtens kan være med mod de nuværende top tre-klubber. Det skal vi bygge videre på i den nye sæson, mener Frederik Børsting.

- Personligt er det en målsætning at bide mig fast på holdet som højre back, selvom vi har stor konkurrence på positionen, men jeg er selvfølgelig også klar, hvis Morten (Wieghorst, cheftræner, red.) vælger at placere mig et andet sted på banen, konstaterer Frederik Børsting.

Udover sine 28 ungdomslandskampe er Frederik Børsting foreløbig noteret for 122 officielle kampe og 16 scoringer for AaB.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden