Sport

AaB i nulløsning hos reserverne

AaB spillede 0-0 i Randers i reserveholdskamp

Sebastian Gørrning og reserverne delte med 0-0 i Randers. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Sebastian Gørrning og reserverne delte med 0-0 i Randers. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

Opdateret kl. 21:14

RANDERS: Det endte uden mål, da AaB’s Superligareserver mandag eftermiddag gæstede Randers’ ditto i en reserveholdskamp.

AaB havde seks spillere fra Superliga-truppen med i startopstillingen, ligesom den unge angriber Marco Ramkilde også startede inde.

Endelig havde AaB også prøvespilleren Sphephelo S’miso Sithole med fra start på den centrale midtbane.

Kampens største chance tilfaldt AaB 10 minutter før tid, da U/19-angriberen Wessam Abou Ali i en omstilling tippede bolden på overliggeren. U/17-spiller Hamse Mahdi Hussein fik fat i riposten, som han ligeledes sendte på overliggeren.

- Holdet leverede en god, disciplineret indsats, selvom vi lavede en masse udskiftninger, og fik set mange unge spillere i aktion. De efterlod alle et positivt indtryk, siger assistenttræner Jacob Friis.

- Foråret igennem har været en opadgående pil for reserveholdet, hvor vi har fået bedre fat og samtidig har fået brugt mange U/19- og U/17-spillere, og det har været positivt at se så mange AaB-talenter i kamp, siger Jacob Friis til aabsport.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden