AaB-keeper vil omvende cyprioter
Apoels fanatiske hjemmepublikum kan måske blive en fordel for AaB, mener Nicolai Larsen
Opdateret kl. 10:48
AALBORG: Mandag morgen satte AaB kursen mod Nicosia for at sikre sig en plads i et fodboldmæssigt himmerige.
Tirsdag skal de forsvarende danske mestre op imod Apoel FC i den anden og altafgørende duel om en plads i Champions League.
Men AaB kommer til Cypern med et skidt udgangspunkt efter 1-1 i den første kamp i Aalborg. Samtidig er Apoel berygtet for at være et godt hjemmehold foran et meget fanatisk hjemmepublikum.
- Vi har jo hørt, at det skulle være noget af en heksekedel dernede. Jeg håber, vi spiller en rigtig god kamp, for så kan det være, at vi får tilskuerne vendt, så de begynder at hakke på deres eget hold, lyder det fra målmand Nicolai Larsen.
Givet er det i hvert fald, at der er meget på spil tirsdag aften på Cypern. Økonomisk vil avancement til Champions Leagues gruppespil være lig med en gevinst på mere end 100 millioner kroner.
Derfor var det også med ét ønske, at AaB-direktør Stephan Schors mandag satte kursen mod Cypern.
- Det er klart, at det er en plads i gruppespillet, der er vores mål. Både økonomisk og i forhold til oplevelser for spillere, klub og fans vil det betyde rigtig meget, så hvis vi får sådan en billet med hjem, vil vi være rigtig godt tilfredse, siger Stephan Schors.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.