AaB-kvinder i pokaltriumf
AaB Floorball besejrede Copenhagen FC i finalen, der blev spillet i Brønderslev
Opdateret kl. 20:20
FLOORBALL: AaB Floorball sikrede sig lørdag eftermiddag den anden pokaltriumf i klubbens historie, da holdet vandt finalen i Brønderslev over Copenhagen Floorball Club med 8-6.
AaB fik en perfekt start på kampen med to tidligere scoringer, der begge blev sat ind af holdets spillende træner, Michell Jensen.
Copenhagen FC fik reduceret i starten af anden periode, inden Michell Jensen genetablerede tomålsføringen med sit tredje mål i kampen.
Spændningen var dog stadig intakt, og Copenhagen FC fik da også reduceret nok engang.
Men så indtog AaB’s Eva Knudsen for alvor scenen, og hun scorede tre gange i kampen. Nemlig til 4-2, 5-2 og 7-3.
Aalborgensernes sjette mål blev sat ind af Maria Andersen.
Mod slutningen af kampen forsøgte Copenhagen sig med et helbanepres, og det lykkedes dem at scorede hele tre gange, inden Michell Jensen 20 sekunder før tid lukkede kampen med målet til 8-6.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.