Fodboldlandsholdet

AaB-målmand Nicolai Larsen på landsholdet

Også Rasmus Würtz er med

Nicolai Larsen er udtaget til det danske landshold til kampene mod Tyrkiet og Armenien. Foto: Martin Damgård
Nicolai Larsen er udtaget til det danske landshold til kampene mod Tyrkiet og Armenien. Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 13:44

KØBENHAVN: AaB’s målmand Nicolai Larsen gjorde for alvor opmærksom på sig selv med en formidabel indsats i udekampen mod Dinamo Zagreb i kvalifikationen til Champions League, og forinden havde han leveret på højt niveau igennem hele den eventyrlige sæson, der endte med både mesterskab og pokaltitel.

Allerede efter kampen mod Zagreb udtalte landstræner Morten Olsen, at han havde øjne for AaB-keeperen, og det beviste han tirsdag eftermiddag, da Nicolai Larsen blev udtaget til landskampene mod Tyrkiet og Armenien i september.

Nicolai Larsen har tidligere spillet på det danske u-21 landshold, men det er første gang, at han er med i truppen på det rigtige landshold, hvor han skal konkurrere med FCK’s Stephan Andersen og Kasper Schmeichel fra Leicester City.

Også midtbanespilleren Rasmus Würtz er udtaget til de to kampe - han gjorde landsholdscomeback efter mange års fravær, da han blev udtaget til kampene i maj/juni efter sæsonafslutningen.

Den tidligere AaB’er Kasper Kusk, der nu optræder i hollandske Twente er også med på Olsens landshold.

På u-21 landsholdet, der er ude i en meget spændende kvalifikation til EM, skal Nicolaj Thomsen og den tidligere AaB’er Lucas Andersen med.

Landstræner Morten Olsen vil afvente ugens tre europæiske kampe, før han udtager yderligere to-tre angribere. På pressemødet kaldte han AaB’s Anders K. Jacobsen for: En spændende angriber

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden