AaB-opvisning i sommerkamp
De danske mestre vandt hele 10-0 over et forstærket Frederikshavn-mandskab
FREDERIKSHAVN: Knap 3000 tilskuere nød det gode vejr i Frederikshavn mandag aften, og de kunne samtidig se et veloplagt AaB-mandskab score hele 10 gange mod et Frederikshavn-hold, som til lejligheden var forstærket med spillere fra Birkelse, Jetsmark, Hirtshals, Sæby og Skagen.
Hjemmeholdet ramte stolpen i kampens indledning, men herefter stod der AaB på det meste. De danske mestre og pokalvindere vandt 10-0 efter en pauseføring på 5-0.
Lukas Spalvis og Jakob Blåbjerg scorede begge to gange, mens Viktor Ahlmann, Thomas Enevoldsen, Mathias Wichmann, Kasper Kusk, Frederik Børsting alle scorede en gang, og endelig lavede hjemmeholdet et selvmål.
AaB tager i dag på træningslejr i Holland, hvor holdet onsdag møder belgiske Standard Liege og lørdag Ajax Amsterdam.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.