AaB’s hollænder er landet

Tom van Weert bliver ikke sidste tilgang til superligaklubben

Claus Jensen
Den 28-årige hollandske angriber Tom van Weerts trænede torsdag for første gang med i AaB. Foto Lars Pauli
AaB 30. august 2018 13:34 - Opdateret 30. august 2018 17:42

FODBOLD: AaB’s nye hollandske angriber trænede torsdag første gang med sine holdkammerater i superligaklubben. Tom van Weert, der i sidste sæson scorede 12 gange for Groningen i Æresdivisionen, har lavet en treårig aftale med nordjyderne.

- Jeg er glad for at træne igen, efter at jeg de seneste fire dage har brugt tid på at rejse og få det praktiske på plads. Det er på banen, mit rette element er, siger Tom van Weert.

Hans første træning bød mest på skud forbi mål, men han føler sig i form til at bidrage til AaB’s spil allerede på søndag i Randers.

- Jeg har haft en rigtig god opstart i Groningen, hvor jeg også spillede sæsonens første to kampe. Jeg trængte bare til luftforandring, og det føles godt at være her i Danmark, lyder det fra hollænderen.

Tom van Weert bliver ifølge NORDJYSKE’s oplysninger ikke den sidste tilgang til AaB i dette transfervindue. Allerede torsdag kan endnu en forstærkning falde på plads.

Desuden arbejder superligaklubben i kulissen med at udleje en af marginalspillerne. Her er Robert Kakeeto et godt bud, da han står bagerst i køen til spilletid på midtbanen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...