AaB tager fire unge med til Portugal
Fire unge spillere med på træningslejr
AALBORG: AaB har de senere år haft for vane at supplere truppen med nogle af de unge spillere, når man drager på træningslejr til sydligere himmelstrøg, og i år får hele fire spillere chancen, når AaB tager af sted på årets tur til Algarve i Portugal.
Forsvarsspillerne Kasper Pedersen og Jakob Blåbjerg, midtbanespilleren Christian Rye og angriberen Lukas Spalvis er alle udtaget til at tage med på træningslejren.
- Både sidste år og forrige år benyttede vi træningslejren til at give nogle af vores unge talenter muligheden for at snuse til livet som professionel fodboldspiller, siger AaB’s cheftræner Kent Nielsen til aabsport.dk.
Christian Rye, Lukas Spalvis og Jakob Blåbjerg er til daglig en del af AaB’s mandskab i U/19 Ligaen, mens Kasper Pedersen udover sin tilstedeværelse i AaB’s Danmarksserie-trup også det seneste halve år har trænet med cirka én gang om ugen sammen med Superliga-truppen.
- Deltagelse på de ti dages træningslejr er både med til at modne de respektive spillere, ligesom det generelt er med til at styrke og understøtte klubbens talentudvikling, tilføjer Kent Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.