Fodbold

AaB-talent i Inters søgelys

Den italienske storklub vil have flere danskere

Viktor Ahlmann (t.h.) er i høj kurs og har tidligere været til prøvetræning i Liverpool. Foto: Daniel Bygballe
Viktor Ahlmann (t.h.) er i høj kurs og har tidligere været til prøvetræning i Liverpool. Foto: Daniel Bygballe Foto: Daniel Bygballe

AALBORG: Den italienske storklub Inter er på jagt efter flere unge danske talenter, og ifølge BT står den 17-årige AaB-angriber Viktor Ahlmann højt på ønskesedlen.

Inter har inden for de to seneste år hentet Patrick Olsen i Brøndby og Morten Knudsen i FC Midtjylland, og direktøren for klubbens ungdomsafdeling, Pierluigi Casiraghi, vil intensivere søgningen i Danmark, fordi han finder de danske talenter modne, disciplinerede og taktisk skolede i en tidlig alder.

AaB-kontrakt til 2015

Inter må i givet fald til lommerne for at sikre sig Viktor Ahlmann, der har kontrakt med AaB til sommeren 2015.

Han er noteret for i alt 20 kampe på U16- og U17-landsholdet, hvor han har tegnet sig for otte scoringer.

Viktor Ahlmann er lillebror til AaB’s superligaback Jakob Ahlmann.

Gå til relaterede emner

Forsiden