AaB-talent: Kan ikke være tilfreds med spilletid
Sebastian Grønning har brugt næsten hele foråret på tribunen eller bænken
AALBORG: Indskiftninger i efterårets Alka Superliga: 11. Indskiftninger i forårets Alka Superliga: En.
Før jul spillede AaB-angriber Sebastian Grønning sammenlagt 178 minutter i superligaen under Lars Søndergaard.
Det skete på trods af, angriberen sad ude med en ankelskade i to måneder. Samme skadesproblemer har den unge boksangriber ikke bøvlet med i samme grad efter jul.
Alligevel er det blot blevet til 22 minutters superligafodbold mod OB i nederlaget på 4-0.
- I forhold til at jeg var indskifter i efteråret, var jeg meget tilfreds med mængden af minutter. Det kan jeg selvfølgelig ikke være nu, siger 20-årige Sebastian Grønning.
Grønning opnåede også 23 minutter plus tillægstid mod Silkeborg IF i DBU Pokalen, men generelt har Morten Wieghorst foretrukket Jakub Sylvestr og Jannik Pohl til den ene plads som spydspids, mens Frederik Børsting og Thomas Enevoldsen har sat sig på pladsen som hængende angriber.
Det understreger Sebastian Grønning, at han accepterer. Men med mål mod både AGF’s, Randers FC’s og Lyngby FC’s reserver i reserveholdsligaen håber AaB’s nummer 29 på at spille sig tættere på holdet i løbet af foråret.
Her resterer mellem tre og seks kampe for AaB’s superligahold.
- Jeg er ikke typen, der sætter kortsigtede, individuelle mål for mig selv, men jeg har forventninger om, at jeg kan komme tættere ind omkring holdet og forhåbentlig bidrage til holdet, siger angrebstalentet.
Sebastian Grønning har stadig sit første superligamål til gode.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.