Sport

AaB-talent: Spilletid eller sommerskifte

Angriber Sebastian Grønning vil væk, hvis superligaminutter udebliver

Sebastian Grønning har kun fået 22 minutters superligafodbold i foråret. Derfor åbner han for et sommerskifte. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Sebastian Grønning har kun fået 22 minutters superligafodbold i foråret. Derfor åbner han for et sommerskifte. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

Opdateret kl. 08:35

AALBORG: Formkurven peger opad, men mulighederne for spilletid ser om muligt endnu sortere ud end for to uger siden for Sebastian Grønning. AaB-talentet bebudede dengang, at han håbede at få minutter i Alka Superligaen, fordi han havde braget mål ind for reserverne.

Siden da har også unge Marco Ramkilde overhalet 20-årige Grønning i angrebskøen.

Ramkilde bragede fire mål ind i samme kamp for reserverne og fik derfor et indhop i den første af kamp af dobbeltopgøret mod Randers FC. Det betyder, at Grønning i sidste kamp var femtevalg i angrebet.

- Det er ikke holdbart ikke at spille. Nu har jeg ikke rigtig spillet noget betydende seniorfodbold i snart et halvt år. Hvis situationen fortsætter med at være uholdbar, ender det nok med, jeg skal finde noget andet, siger Sebastian Grønning.

Efter forårets sidste opgør har Thomas Enevoldsens farvel til AaB. Det ændrer dog ikke alverden, for Grønning regner med, AaB henter en erstatning, og så er han lige vidt.

Sebastian Grønnings kontrakt løber til vinter, men hvis ikke han nærmer sig holdet mærkbart i løbet af sommeropstarten frem mod næste sæson, ønsker han at forlade AaB til sommer.

Angrebstalentet har spillet 22 minutters superligafodbold under Morten Wieghorst. Det skete med et indhop mod OB. Under Lars Søndergaard i efteråret fik angriberen 11 indhop.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden