Fodbold

AaB-trup med få spørgsmålstegn

Kun de langtidsskadede er meldt ude til Cypern

Unge Frederik Børsting kan få chancen imod Apoel Nicosia. I hvert fald delte han søndagens træningstid med Mathias Wichmann. Foto: Michael Koch
Unge Frederik Børsting kan få chancen imod Apoel Nicosia. I hvert fald delte han søndagens træningstid med Mathias Wichmann. Foto: Michael Koch Michael Koch

AALBORG: AaB gennemførte søndag det sidste træningspas på dansk jord, inden turen mandag morgen går til Cypern til Champions League-skæbnekampen mod Apoel Nicosia.

Kun de langtidsskadede Jakob Ahlmann, Lukas Spalvis og Rasmus Jönsson var ikke med, og derfor har træner Kent Nielsen flere valgmuligheder at arbejde forud for opgøret.

Ved søndagens træning blev der vekslet på positionen som højre fløj, hvor Frederik Børsting og Mathias Wichmann begge fik nogle skift med a-holdet, og det samme vartilfældet på venstre back, hvor Jakob Blåbjerg og nytilkomne Donny Gorter byttede med hinanden.

- Jeg er fortrøstningsfuld inden turen derned, og vi har haft gode forberedelsesmuligheder. Jeg har da så småt et billede af en startopstilling, men afgør først mit endelige valg, når vi er kommet til Cypern, siger træner Kent Nielsen, der ser frem til opgøret.

- Vi har en god fornemmelse, fordi vi på hjemmebane viste, at vi med de midler, vi har, godt kan skabe chancer imod dem. Hvis vi spiller det, vi kan, så skal vi nok komme frem til muligheder dernede også, siger træneren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden