Lokalpolitik

- Åbenhed kun efter behov

- Kommunen taler om åbenhed, men det holder ikke i praksis, siger Per Buck

Per Buck mener, at kommunen er ved at fraskrive sig en oplagt mulighed for en åben proces omkring tilretningen af forslaget til lokalplan for Sydhavnen, som kan medvirke til at formulere et forslag, som der er opbakning til. Arkivfoto: Klaus Madsen

Per Buck mener, at kommunen er ved at fraskrive sig en oplagt mulighed for en åben proces omkring tilretningen af forslaget til lokalplan for Sydhavnen, som kan medvirke til at formulere et forslag, som der er opbakning til. Arkivfoto: Klaus Madsen

THISTED:- Når vi blandt andet fra erhvervslivet sidder i møder med kommunen, er der ingen grænser for viljen til dialog og åbenhed, men når der er en oplagt anledning til åbenhed, så vil man arbejde bag lukkede døre. Det er en holdning, jeg er godt og grundigt træt af.

Det siger Per Buck, repræsentant for den såkaldte Sydhavnsgruppe, som har tilbudt at stille sin hjemmeside www.thistedsydhavn.dk til rådighed for det, han kalder en åben proces omkring tilretningen af forslaget til ny lokalplan for Sydhavnen.

Tanken er, at hjemmesiden skal fungere som et forum for dialog i det forestående arbejde med at tilrette lokalplanen, inden den skal ud i en ny høring som opfølgning på den første høring af planforslaget, som hen over vinteren blev mødt med stærk kritik.

Henning Holm (S), formand for kommunens udvalg for miljø og teknik, takkede i Thisted Dagblad onsdag nej til tilbuddet om at bruge hjemmesiden som forum for en åben planproces. Begrundelsen var, at praksis er, at forvaltningen tilretter lokalplanforslaget i respekt for de kommentarer, der kom i vinterens offentlighedsfase. Først når der er lavet et færdigt tilrettet forsalg, skal offentligheden have mulighed for at kommentere det.

- Det eneste Henning Holm får ud af at gennemføre tilretningen af planen som en lukket proces, er en masse nye indsigelser fra sure folk, siger Per Buck, som håber, at udvalgsformanden står alene med ønsket om at holde processen lukket, indtil der ligger et færdigt tilrettet forslag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.