Aabybro HK uden storskytten
Når Aabybro HK's kvinder i 2. division søndag eftermiddag tager hul på anden halvdel af sæsonen med en hjemmekamp mod Svendborg bliver det uden storskytten Camilla Søndergaard.
Hun er skadet, og assistentræner Claus Simonsen frygter, at skaden holder hende ude resten af sæsonen. Til gengæld er Nanna Kjær Jensen tilbage efter lang tids fravær. - Om hun kommer på banen er usikkert, men hun er med i truppen, siger Claus Simonsen. Aabybro vandt i efteråret kampen i Svendborg sikkert med 32-26, men det er ikke ensbetydende med, at det også bliver til sejr i morgen. - Svendborg var ikke ved fuld styrke, da vi mødte dem på udebane. Desuden spillede vi den bedste kamp nogensinde, siger Claus Simonsen. - Men vi har trænet tre gange i ugen op til kampen. Det er gået godt, og kommer vi op i gear, tror jeg på en sejr, siger Claus Simonsen. Aabybro HK er på 5.pladsen med 12 point. Svendborg er nummer syv ligeledes med 12 point. Weekenden byder på masser af håndbold i Aabybro. I eftermiddag er der fire kampe i Hal1, mens der i morgen søndag spilles i både Hal 1 og Hal 2 med start allerede om formiddagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.