Aalbæk-skytter i Idrætscenter
Landsdækkende skoleskydning løber af stabelen
Opdateret kl. 12:40
SKAGEN: Aalbæk Skyttekreds deltager - i samarbejde med Aalbæk skole - i den landsdækkende skoleskydning.
Eneste betingelse for deltagelse er, at eleverne danner et hold på fire skytter fra samme klasse. Skytteforeningen sørger for instruktion og udlåner geværer, og deltagerne får deltagerne hver den særlige diplomskive med hjem, når de har skudt.
Bag arrangementet står DGI Skydning og Dansk Skoleidræt, der - via de lokale skytteforeninger - inviterer eleverne på skydebanen. Siden 1995 er konkurrencen blevet afviklet på landsplan og sidste år deltog godt 8000 elever i alt.
Det er gratis og kræver hverken kendskab til skydning eller specielt tøj at deltage. Skydning er én af de få idrætsgrene, man kan gå lige ind fra gaden og dyrke. Og så er der også en lille gave til alle, som deltager.
Det er let at deltage - du skyder fem prøveskud og 20 gældende skud på en indendørs 15 meter lang bane. De 20 hold med den højeste, samlede resultat går videre til landsdelsfinale 22. november i Østerild, hvorfra vinderholdet fortsætter i landsfinalen i Vingsted ved Vejle lørdag 29. november. Sidste år deltog i alt 183 hold under DDS Nordjylland.
I amts-finalen er der guld, sølv og bronze medaljer til 1. 2. og 3. pladsen.
Til de fem bedste hold er der præmier på 8.000, 5.000, 3.000 og to gange 1.500 kr. Og så er der lodtrækning om en check på kr. 1000 kr. til klassekassen. Piger og drenge må gerne skyde på samme hold, og der er ingen begrænsning på, hvor mange hold den enkelte klasse må stille med.
Aalbæk Skyttekreds har valgt at skyde to træningsskydninger, hvor resultaterne fra sidste skydning tæller til amtsfinalen.
- Og med de resultater, Ålbæk skoles 5. klasser i de tidligere år har opnået, hvor det i 1995 blev til en flot tredje plads på landsplan, ligesom Ålbæk Skole hvert år har haft hold med til amtsfinalen, bortset fra de sidste fire år, ser vi frem til en spændende skydning for 5. klasse igen i år, siger Arne Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.