Aalborg-App skal hjælpe ADHD-børn
Fremover bliver det efter al sandsynlighed langt nemmere at være barn med diagnosen ADHD.
AALBORG: To studerende fra Aalborg Universitet har fået til opgave at udvikle en mobil-app, der skal gøre livet lettere for børn med ADHD. App’en skal hjælpe børnene med at strukturere deres hverdag ved hjælp af billeder, farver og lyde.
- Det er et fedt projekt, for nu har vi muligheden for at hjælpe en stor gruppe børn og deres familier. Jeg har selv haft problematikken inde på livet, da min lillebror har ADHD, og jeg ville ønske, at teknologien havde været der for 15 år siden, siger den ene af de to it-studerende, Morten Dybdal Møller, der allerede har udviklet en succesfuld app til babyer. Han skal udvikle ADHD-app’en sammen med sin medstuderende, Martin Rother Petersen.
Hjælpemidlet skal tilbydes til alle slags mobiltelefoner, og det skal designes, så det bliver sjovt for børn med ADHD og generel koncentrationsbesvær at gennemføre en almindelig hverdag. Når app’en er slået til på telefonen, vil den sørge for at minde børnene om, hvad de skal være opmærksomme på som for eksempel helt almindelige dagligdags rutiner.
Et vigtigt hjælpemiddel
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.