Barer og natklubber

Aalborg-bartender smagte næsten sejren i cocktail-konkurrence

Tågedis over fjorden serveret på betonplade vandt ikke dommernes hjerter

Claus Seier Carstensen, indehaver af El Marriachi i Aalborg, deltog i Havana Club Cocktail Grand Prix 2018 på Ruby Cocktailbar i København. Desværre vandt han ikke. Privatfoto
Claus Seier Carstensen, indehaver af El Marriachi i Aalborg, deltog i Havana Club Cocktail Grand Prix 2018 på Ruby Cocktailbar i København. Desværre vandt han ikke. Privatfoto

Opdateret kl. 15:35

AALBORG: På Ruby Cocktailbar i København blev der mandag afholdt Havana Club Cocktail Grand Prix 2018. Det var den danske kvalifikation til den globale konkurrence, der finder sted på Cuba senere på året. Vinderen på Cuba får 20.000 euro og får lavet sin egen Havana rom.

Fra Aalborg deltog Claus Seier Carstensen, der er indehaver af El Mariachi i Aalborg.

Deltagerne skulle præsentere en traditionel cocktail, inspireret af det moderne Cuba og af den by, som deltageren selv kommer fra. Claus Seier Carstensen serverede sin drink på en betonplade, der skulle repræsentere havnefronten. På pladen var der tøris, der skulle illustrere tågedis over fjorden.

- Jeg troede virkelig, at jeg ville tage den, men overdommeren var desværre ikke enige, siger en skuffet Claus Seier Carstensen.

Vinder blev Dmitrij Markovskij fra Nobis Hotel i København.

(Vinderen tilføjet artiklen kl. 13:58)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden