Aalborg-boksere sejrede i Skive
Hancock Boxcup blev en god oplevelse for AK Jyden
Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:09
SKIVE: Weekendens Hancock Boxcup i Skive blev en succesrig oplevelse for bokseklubben AK Jyden fra Aalborg.
To af klubbens boksere kunne således rejse hjem med sejre i bagagen.
Lørdag løb Tor Petersen med sejren i letsværvægt, da han med dommerstemmerne 3-0 besejrede norske Stian Fløystad, og søndag fulgte Sune Krogh så op i weltervægt med en sejr med samme cifre over norske Jamshid Nazari.
- Det er et virkelig godt resultat for os som klub, og det viser noget om, at vi er inde i en god udvikling. Især er jeg imponeret af Sune, der lå stille i store dele af sidste sæson, men allerede har fået banket meget rust af, siger formand i AK Jyden Kim Dahl.
Oven i hatten blev Sune Krogh kåret til stævnets bedste bokser - pund for pund.
I supersværvægt måtte Aalborg-klubben dog nøjes med sølv, da Anders Havelaar tabte på teknisk knock-out til Kristian Feddersen fra Esbjerg Bokseklub.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.