Naturvidenskab

Aalborg DH tæt på fransk triumf

Hajerne er nu kun én sejr fra trofæ i Venus Cup

Sandra Kjær var en af de Aalborg DH-spillere, der gjorde sig bemærket i kampen mod svenske Spårvägen.Arkivfoto: Hans Christian Jakobsen
Sandra Kjær var en af de Aalborg DH-spillere, der gjorde sig bemærket i kampen mod svenske Spårvägen.Arkivfoto: Hans Christian Jakobsen Fotojournalist Hans Christian Ja

FRANKRIG: Aalborg DH vandt lørdag den anden kamp ved Venus Cup, der i øjeblikket løber af stablen i Frankrig.

Turneringen er et led i Aalborg DH’s forberedelser til den nye sæson i håndboldligaen, og i går gik det ud over svenske Spårvägen fra den svenske eliteserie, som blev besejret med 26-20.
Cheftræner Allan Heine fik gang i mange spillere, og især Dzenita Bajic, Nikoline Buus og Sandra Kjær gjorde det godt for de aalborgensiske hajer.

En sejr fra trofæet

Hajerne var foran 14-11 ved pausen, og sejren var aldrig i fare derfra. Det svenske eliteseriehold kunne ikke hamle op med Aalborg DH, der rent fysisk kørte modstanderen over til sidst i kampen.

Aalborg DH spiller senere i dag den sidste kamp, hvor modstanderen er franske Mios-Biganos. Vinderen af den kamp kan samtidig hæve trofæet som vinder af årets Venus Cup.

Forsiden