Aalborg er billigst af de store studiebyer
Det har stor indflydelse på de studerendes pengepung, hvor de vælger at bosætte sig
NORDJYLLAND: Det bliver en økonomisk fordel for de studerende, som inden længe starter på Aalborg Universitet, at de valgte Aalborg frem for Aarhus og København. Det er nemlig en hel del billigere at bo i Aalborg end de andre store studiebyer.
Det viser en undersøgelse lavet af Akutbolig.dk
Undersøgelsen viser, hvor meget det gennemsnitligt koster for en studerende at bo i en lejlighed på 40 kvadratmeter. Her ligger Aalborg på en niendeplads - blandt de dyreste studiebyer, hvor det forventes, at den studerende skal af med en husleje på 3986 kroner i måneden.
Til sammenligning har en studerende i København, der indtager førstepladsen, en gennemsnitlig husleje på 7084 kroner for 40 kvadratmeter.
Undersøgelsen viser udgifterne for 36 af landets studiebyer, og der er fire nordjyske byer med på listen.
Blandt de helt billige studiebyer finder man både Thisted og Hobro. I Hobro koster det eksempelvis kun 2728 kroner i måneden at bo til leje.
De ti dyreste studiebyer er som følger:
København
Roskilde
Aarhus
Køge
Sorø
Hillerød
Odense
Esbjerg
Aalborg
Næstved
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.