Aalborg får Danmarks største vindkraftanlæg

Med 50 vindmøller i alt kan parken forsyne 100.000 husstande

Arkivfoto: Torben Hansen <i>Pressefotograf Torben Hansen</i>

Arkivfoto: Torben Hansen Pressefotograf Torben Hansen

NØRREKÆR:Der vil være tale om landets ubetinget største landbaserede vindmøllepark, når Vattenfall om forventeligt tre år har udvidet den eksisterende park på Nørrekær Enge med op til 37 vindmøller, heraf 18 i Aalborg Kommune

- Det bliver så afgjort den største i Danmark, forklarer kommunikationschef i Vattenfall Arne Rahbek.

Ifølge kommunikationschefen planlægges der møller med en højde på op til 150 meter og en ydelse på 3-3,3 MW. De 13 eksisterende møller i området har hver en effekt på 2,3 MW og har en årlig produktion svarende til 23.000 husstandes forbrug. Da de kommende møller er større end de eksisterende, vil en kommende vindmøllepark med i alt 50 møller dække i omegnen af 100.000 husstandes elforbrug.

Prisen for hele projektet er svær at forudsige.

- Men tommelfingerreglen er 25-30 millioner kroner per mølle. Så kan man selv regne videre, siger Rahbek, der dog anslår den samlede projektsum til 1,1-1,2 milliard kroner.

Siden blev Nordkraft indlemmet i Vattenfall, der i 2009 erstattede de oprindelige møller med de nuværende 13 møller.

De 77 dengang 28 år gamle møller laver i dag miljøvenlig strøm i Cuba.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden