Videregående uddannelse

Aalborg får flere studiepladser på lægeuddannelsen

Fremover vil Aalborg Universitet kunne tilbyde velkommen til 178 lægestuderende om året

Foto: Lars Pauli
Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 13:02

AALBORG: Aalborg Universitet får lov til at optage yderligere 28 lægestuderende.

For tiden optager universitetet 150 lægestuderende - men fremover øges antallet til 178.

- Det er ikke nogle pladser, vi har søgt om - men er blevet tildelt, oplyser en glædeligt overrasket dekan, Lars Hvilsted Rasmussen, fra Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

- Jeg tager det som en anerkendelse for den succes, vi har haft med vores lægeuddannelse og for den høje kvalitet, den har, siger han til DR P4 Nordjylland.

De flere studiepladser vil næsten med sikkerhed øge antallet af praktiserende læger i Nordjylland om nogle år. For det viser sig, at de nordjysk uddannede læger også slår sig ned her i Nordjylland efter endt uddannelse.

- Vi har indtil nu færdiguddannet 64 læger her i Nordjylland, og 80 procent af dem har slået sig ned eller arbejder heroppe. Så det har vist sig, at en lokalt forankret lægeuddannelse kan være en del af løsningen, når det gælder lægemangel i bestemte områder, siger Lars Hvilsted Rasmussen.

I alt åbner regeringen 250 nye studiepladser på lægeuddannelserne landet over - og de 28 havner altså i Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden