Aalborg-firma spiller med hele verden
Fansene elsker Rad Rodgers, som de har crowdfunded med 82.000 dollar uden overhovedet at have set det færdige spil
Opdateret 14. oktober 2016 kl. 13:27
I lyse kontorlokaler over Jysk i Aalborgs City Syd bor et team af globale spillere fra Interceptor Entertainment.
Den lille aalborgensiske spilvirksomhed forsøger at holde fingeren på aftrækkeren med deres nye action platformsspil, Rad Rodgers, der trækker tunge tråde til 90’erne.
Her er rockmusik, konsollyde og en vild historie med knægten Rad Rodgers, som suges ind i et computerspil sammen med sin konsol, hvor han skal redde videospil land fra ondskaben.
Spillet er ikke færdigt endnu, men fansene er vilde med, hvad de har set. Via crowdfunding-sitet Kickstarter.com er det på kun en måned lykkedes at skrabe 82.000 dollar hjem (544.000 kroner), som skal bruges til ekstra funktioner i spillet.
- Det her er en af de mest succesfulde danske crowdfunding kampagner nogensinde. Det tegner godt for spillet. Det er folk fra hele verden, der tror på Rad Rodgers, siger direktør Frederik Schreiber.
Rad Rodgers udkommer til pc og PlayStation til februar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.