Håndbold

Aalborg Håndbold jagter Champions League

DM-guld er den eneste sikre vej til den ultimative europæiske turnering

Jan Larsen håber på deltagelse i Champions League. Det kan sikres ved at vinde samlet over Kolding. Foto: Grete Dahl
Jan Larsen håber på deltagelse i Champions League. Det kan sikres ved at vinde samlet over Kolding. Foto: Grete Dahl

AALBORG: Aalborg Håndbold er allerede sikret europæiske kampe i den kommende sæson, men holdet er kun sikre på deltagelse i Champions League, hvis man vinder den anden DM-finale mod KIF Kolding København.

En sejr er dog ikke nok. Den første finale blev tabt med 18-23, og det betyder, at Aalborg Håndbold skal vinde med seks overskydende mål for at tage guldet. En sejr på fem overskydende mål kan også være nok, hvis nordjyderne scorer 24 mål eller mere.

- Der er stor forskel på at spille Champions League og Europa League. Sidstnævnte er ensbetydende med store omkostninger, hvorimod Champions League som minimum løber rundt, forklarer Jan Larsen, der er direktør i Aalborg Håndbold.

Penge at tjene

Strukturen for næste sæson er endnu ikke fastlagt, og hvis Aalborg Håndbold ikke bliver direkte kvalificeret, er der muligvis en mulighed for at komme i Champions League via kvalifikationskampe. Det afklares først i midten af juni.

Aalborg Håndbold nåede i år frem til ottendedelsfinalerne i mesterholdenes turnering, hvor mægtige FC Barcelona blev endestationen.

- Der er økonomi i Champions League, og den bliver bedre og bedre. Det vil måske være muligt at tjene penge, og derfor er det selvfølgelig også rigtig vigtigt at komme i Champions League, hvis det kan lade sig gøre. Det nemmeste er selvfølgelig bare at vinde samlet over Kolding, for så er vi i Champions League, siger Jan Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden