Håndbold

Aalborg Håndbold videre i pokalturneringen

Indsatsen var dog ikke prangende i 24-21 sejren i Odder

Jesper Jensen og Aalborg Håndbold er videre i landspokalturneringen. Arkivfoto: Lars Pauli
Jesper Jensen og Aalborg Håndbold er videre i landspokalturneringen. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

ODDER: De leverede, hvad de skulle, men så heller ikke mere.

Aalborg Håndbold er klar til 1/4-finalen i landspokalturneringen med en sejr over liga-oprykkerne fra Odder Håndbold, der blev besejret med 24-21 (13-12).

Sidste års DM-finalister fra Aalborg havde problemer i både forsvar og angreb mod et optimistisk hjemmehold, der dog kun var foran én gang i løbet af kampen. Det var ved stillingen 11-10.

Aalborg Håndbold afgjorde opgøret i begyndelsen af anden halvleg, hvor man gik fra 13-12 til 17-12.

Mod slutningen kom Odder lidt tættere på, men så diskede Ole Erevik op med et par gode redninger i målet.

Gå til relaterede emner

Forsiden