Atletik

Aalborg-løber kan nappe guld

Benjamin Vedel Lobo er favorit ved ungdoms-OL

Benjamin Vedel Lobo er favorit på 400 meter ved ungdoms-OL. Foto: Michael Koch
Benjamin Vedel Lobo er favorit på 400 meter ved ungdoms-OL. Foto: Michael Koch

AALBORG: Det kan sagtens være, at den 15-årige Aalborg-løber Benjamin Lobo Vedel står med guldmedalje om halsen efter 400 meter finalen ved det Europæiske Ungdoms OL i Utrecht i næste uge.

I hvert fald møder Benjamin Lobo Vedel op med den bedste tid af de deltagende løbere, hedder det fra hans træner, Erik Barslev.

- Vi tager af sted med spænding, lyder det fra træneren.

Den underspillede optimisme bygger blandt andet på, at Benjamin Lobo Vedel i år flere gange har forbedret den danske ungdomsrekord på 400 meter senest 20. juni, da han løb distancen på 48,68 sekunder.

Det ser hans klub, Aalborg Atletik & Motion, som et skridt på vejen mod deltagelse ved det rigtige OL.

Foreløbig gælder det dog European Youth Olympic Festival, som rangerer som et ungdoms EM og i øvrigt åbnes af præsidenten for den Internationale Olympiske Komité, Jacques Rogge.

Benjamin Lobo Vedel løber indledende heat mandag 15. juli, og efter al sandsynlighed semifinale dagen efter og finale onsdag 17. juli kl. 18.45.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden