Håndbold

Aalborg mod Barcelona i Champions League

Aalborg Håndbold skal møde FC Barcelona i 1/8-finalerne i Champions League

Det vækker begejstring i Aalborg, at Barcelona blev modstanderen i Champions League 1/8-finalerne. Foto: Lars Pauli
Det vækker begejstring i Aalborg, at Barcelona blev modstanderen i Champions League 1/8-finalerne. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 13:22

WIEN: Aalborg Håndbold skal møde FC Barcelona i 1/8-finalerne i Champions League. Det var resultatet, da der tirsdag middag i Wien blev trukket lod til næste runde i Champions League.

Selvom Aalborg vil være store underdogs i den kamp, er det en lodtrækning, der vækker begejstring hos det nordjyske hold.

- Ligegyldigt hvad vi trak, så vidste vi, at vi ville få det svært. Jeg er rigtig glad for lodtrækningen, og jeg er glad for, at vi kan præsentere det pt. stærkeste hold i Europa, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen, der mener, at FC Barcelona er favorit til at vinde Champions League.

Dårlige odds

Han levner ikke sit hold mange chancer for at gå videre mod det spanske hold.

- Vores chancer for at gå videre er meget små, siger Nikolaj Jacobsen til NORDJYSKE kort efter lodtrækningen.

Aalborg Håndbold skulle som nr. fire i gruppespillet møde en af etterne, som enten kunne være THW Kiel (Tyskland), MVM Veszprém (Ungarn) eller FC Barcelona (Spanien).

Aalborg Håndbold møder FC Barcelona på hjemmebane i første kamp 23. marts. Billetsalget åbner fredag 28. februar klokken 10.00.

Det andet danske hold i Champions League, KIF Kolding København, skal møde Metalurg fra Skopje (Makedonien).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden