Sport

Aalborg Pirates forlænger med tre spillere

Tre unge Aalborg-drenge har vist sig uundværlige for piraterne

Sebastian Ehlers er en af de tre spillere, som Aalborg Pirates har forlænget kontrakten med. Arkivfoto: Bente Poder
Sebastian Ehlers er en af de tre spillere, som Aalborg Pirates har forlænget kontrakten med. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:47

AALBORG: Aalborg Pirates forlænger kontrakten med tre spillere for den kommende sæson. Der er tale om tre Aalborg-drenge, som har vist sig særdeles værdifulde for holdet i den seneste sæson, og som også vil være det i de kommende sæsoner, hvor holdet skal bygges op omkring egne talenter, skriver Aalborg Pirates i en pressemeddelelse.

Der er tale om de tre unge spillere Jeppe Jul Korsgaard, Lasse Bo Knudsen og Sebastian Ehlers.

Jeppe Jul Korsgaard er en 18-årig forward, der fik sin anden sæson i Aalborg. Sæsonen inden var han i svenske AIK Stockholm, men vendte sidste sæson hjem til trygge omgivelser i Aalborg. Jeppe Jul var med det danske U20-landshold, der spillede sig i kvartfinalen ved VM mellem jul og nytår. Klubben kalder ham en spiller for fremtiden i Aalborg. Jeppe Jul scorede 7 mål i den forgangne sæson for Pirates.

Lasse Bo Knudsen er en 19-årig back, der viste et godt fighterhjerte i store dele af sæsonen, hvor han fik sin første hele sæson på førsteholdet. Han viste, at han er klar til at tage en slåskamp for holdet. De forgangne to sæsoner spillede han ikke hele sæsonen. Endnu en af vores talentfulde unge spillere, der spillede U20 VM, hvor han blev kåret som bedste danske spiller ved U20 VM i kampen mod USA. Han er en spiller for fremtiden på det unge Pirates hold.

Lasse Bo Knudsen har skrevet under for de kommende to sæsoner.

Sebastian Ehlers er den mere erfarne 23-årige forward, der har spillet de seneste 4 sæsoner i Aalborg. Han var en af de ældste danske spillere sidste sæson, og tog godt med ansvar på holdet. Sebastian blev nummer fem på den interne pointliste i Pirates med 14 point i 40 kampe. Hans slutning på sæsonen og slutspillet blev præget lidt af en skade.

Sebastian Ehlers har skrevet under for de kommende to sæsoner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden