Aalborg: Ryanair fejrer Norwegians exit med ekstra lave priser
Norwegian dropper ruten mellem Aalborg og London - og det glæder konkurrenten
Opdateret kl. 15:51
AALBORG: I forvejen holdt Ryaniar udsalg i anledning af, at det 6. september var et år siden lavprisselskabet begyndte at flyve fra Aalborg til Stansted Lufthavn ved London.
Nu skruer irerne op for festen med at sænke priserne yderligere - denne gang i anledning af, at Norwegian i slutningen af næste måned opgiver at flyve fra Aalborg til Gatwick Lufthavn ved London.
I en pressemeddelelse hedder det: "Ryanair laver redningspriser til Aalborg, da Norwegian aflyser Aalborg-London ruten."
Redningspriser betyder, at man kan flyve til London for 73 kroner. Billetterne skal købes på hjemmesiden inden midnat søndag 9. september.
- Kunderne bør hurtigt booke en flybillet, fordi disse lave priser vil snart være væk - ligesom Norwegians rute i Aalborg, siger Chris Lundshøj fra Ryanair.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.