Aalborg-spiller på U13-landshold
Skal spille mod England
AALBORG: Natasja P. Anthonisen, Badmintonklubben abc Aalborg, glæder sig over at være udtaget til U13-landsholdet.
Badminton-landsholdet består af fire piger og fire drenge, der skal repræsentere Danmark i landskampen mod England samt i en efterfølgende individuel international turnering.
Natasja skal i perioden den 13.-16. februar sammen med de øvrige på landsholdet spille mod England i Milton Keynes, England.
Natasja er 12 år og bor Dagvej 6 i Aalborg Øst.
Natasja har spillet badminton, siden abc Aalborg i 2007 etablerede ungdomssatsningen. Hun træner fire-fem gang om ugen.
Hun har vundet følgende medajler til DM: Dansk mester for U11 hold i 2011, Dansk mester i U11 damedouble i 2012 og vandt bronze til U13 DM i damedouble i 2013.
Badmintonklubben abc Aalborg, der har godt 250 medlemmer - heraf over 100 ungdomsspillere - holder til i Mellervanghallen, Budumvej 50 i Aalborg Øst.