Håndbold

Aalborg-spillere blåstempler nederlag

Indsatsen var i orden i Hamburg

Nicolai Pedersen og resten af Aalborg Håndbold var tilfredse trods nederlaget i Hamburg. Arkivfoto: Michael Bygballe
Nicolai Pedersen og resten af Aalborg Håndbold var tilfredse trods nederlaget i Hamburg. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

HAMBURG: Aalborg Håndbold kunne som ventet ikke stille noget op mod Hamburg på udebane i Champions League, hvor nordjyderne måtte se bort fra profiler som Mads Mensah Larsen, Johan Jakobsson og Marcus Mørk.

Tyskerne vandt 28-20 i Sporthalle Hamburg, og Aalborg Håndbold slutter derfor på fjerdepladsen i gruppespillet. Alligevel var der tilfredshed med indsatsen i kampen.

- Hvis man tager højde for, at vi har en hel del skader, så synes jeg, at det er mere end godkendt, siger Simon Hald, der grundet de mange skader fik en del spilletid på stregen.

En ambivalent følelse

Spilletid var der også til bagspilleren Nicolai Pedersen, som blev nordjysk topscorer med fem kasser.

- Det virker lidt ambivalent at sige, at man er tilfreds efter et nederlag på otte mål, men vi havde nogle indbyrdes planer om at kæmpe og rykke sammen i bussen, selvom vi har flere skader, og det synes jeg, at vi gjorde, siger Nicolai Pedersen.

Aalborg Håndbold kan nu se frem til at skulle møde Kiel, Barcelona eller Veszprém. Der trækkes lod til ottendedelsfinalerne på tirsdag 25. februar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden