Aalborg

Aalborg Storcenter udvider åbningstiderne

Fra september vil storcentret holde åbent alle ugens dage

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 17:13

AALBORG: Aalborg Storcenter udvider åbningstiderne til at omfatte alle søndage. Det efter som følge af markant vækst på åbningssøndage, skriver Aalborg Storcenter i en pressemeddelelse.

Centerforeningens bestyrelse har blandt andet truffet beslutningen på opfordring fra kunder, butikker og ikke mindst mange norske gæster.

- Vi konstaterer, at kunderne er glade for at gøre indkøb på søndage og betragter centeret som et naturligt udflugtsmål – så skal de bestemt ikke møde en lukket dør.

Der vil være udfordringer omkring planlægning af arbejdstider, specielt for de mindre butikker, men vi er overbeviste om, at dette til fulde opvejes af den stigende kundestrøm, siger Kim Birkeholm, formand for Centerforeningens bestyrelse.

Ændringen sker med virkning fra sidste søndag i september 2015. Herefter vil centeret være åbent alle ugens dage og kun lukket på helligdage.

- Det bliver væsentlig mere enkelt at markedsføre vore åbningstider, og vi følger med udvidelsen den naturlige tendens omkring forandringerne i tidens indkøbsmønstre. Vi har oplevet en markant øget kundestrøm på søndage og vi forventer et besøgstal omkring 15.000 kunder hver søndag, siger Centerchef Preben Bjerregaard.

Udvidelsen af åbningstiderne forventes at resultere i en omsætningsvækst på 3 procent for specialforretningsdelen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden