Aalborg

Unge tør ikke længere slippe sig løs på dansegulvet, og det fortæller en vigtig historie om trygheden i dag

Vi kan ikke lovgive os til tryghed. Vi må danse os derhen, lyder det fra Cecilie Kramer, der er direktør for Center for Voldsforebyggelse.
Vi kan ikke lovgive os til tryghed. Vi må danse os derhen, lyder det fra Cecilie Kramer, der er direktør for Center for Voldsforebyggelse. Arkivfoto: Torben Hansen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Historien, du får


Hvorfor står unge stille på dansegulvet, når musikken spiller?

For en generation er frygten for at blive filmet og delt blevet en ny social begrænsning – også uden for nattelivet.

I dette debatindlæg får du perspektivet på, hvordan jagten på indhold har ændret friheden til bare at være sig selv.

Jeg er vokset op i Aalborg i 90'erne, og jeg har danset i Jomfru Ane Gade, dengang det klistrede dansegulv på Gaslight og Cube var det nærmeste, man kom på frihed en lørdag aften.

Jeg har danset, til svedperler sad i håret og makeuppen ikke sad, hvor den blev lagt tidligere på aftenen. Jeg har vågnet søndag morgen med ømme muskler, jeg ikke vidste, jeg havde, og blå mærker, jeg ikke anede, hvor kom fra, og jeg har ikke fortrudt en eneste aften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden