Aalborg tabte testkamp
Marcus Mørk fik comeback i nederlag til Århus Håndbold
VADUM: Aalborg Håndbold havde henlagt den sidste testkamp, inden det igen går løs i Boxer Herreligaen til klubbens ”hjemsted” Vadum, men resultatmæssigt blev det en skuffelse med et nederlag på 29-22 til Århus Håndbold.
Det positive var dog, at der var comeback til flere af de spillere, der har kæmpet med skader - blandt andet var der comeback til Marcus Mørk, der har siddet ude det meste af de seneste to sæsoner. Han fik et kvarter på banen.
- Det gode var, at det fysisk så fornuftigt ud for alle de spillere, der er kommet tilbage. Det var en god ramme at få dem testet i, fordi de kunne tillade sig at lave fejl uden at blive revet helt i stykker. Og så lever vi med, at vi kommer i gang med turneringen igen uden at være helt i det vindermode, vi var, da vi sluttede i december, siger træner Jesper Jensen.
- Der var helt bestemt gode perioder, men vi havde også nogle perioder, hvor vi virkelig faldt langt ned. Og når der er syv spillere, der alle laver to eller tre fejl, så får man en masse kontraangreb imod, og det kostede, siger træneren.
Også Sander Sagosen og Nicolai Pedersen gjorde comeback efter skadespauser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.