Aalborg-træner: Har fundet ånden
Aalborg Håndbold sluttede med ny nedtur - men pilen peger opad, mener Stefan Madsen.
Opdateret kl. 09:32
AALBORG: Onsdag aften spillede Aalborg Håndbold sæsonens sidste - og betydningsløse - kamp, da de tabte 29-27 ude til GOG.
Dermed fik en dårlig sæson en dårlig afslutning, og det ærgrer den midlertidige cheftræner Stefan Madsen.
- Vi ville gerne have sluttet ordentligt af. Det var desværre den samme sang om, at vi ikke fik gjort tingene færdigt, for vi burde havde vundet, sukker cheftræner Stefan Madsen.
Selv om DM-semifinalerne - stik imod klubbens målsætning - bliver uden aalborgensisk deltagelse, er træneren ikke kun negativ, når han kigger tilbage på den seneste halvanden måned.
- Det har været en speciel oplevelse. Jeg synes dog, det er lykkes at finde tilbage til den ånd, vi gerne vil med have i klubben med hårdt arbejde, fart og glæde. Det gør facit ekstra ærgerligt, slutter Stefan Madsen.
Han tog over som hovedansvarlig, da Jesper Jensen for halvanden måned siden blev fyret. Nu træder han dog tilbage i assistentrollen og overlader fra den kommende sæson ansvaret til islandske Aron Kristjánsson.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.