10 procent af Aalborgs skoleelever har corona

I uge tre testede næsten 1700 skoleelever positiv med corona

Det er langt fra alle skoleelever i Aalborg Kommune, der kommer til at lege i skolegården. Arkivfoto.

Det er langt fra alle skoleelever i Aalborg Kommune, der kommer til at lege i skolegården. Arkivfoto.

AALBORG:Der er fart på epidemien i Aalborg og i hele Danmark. Hver dag stiger smittetallene, der sættes nye rekorder, og sådan ser det også ud inden for skoleverdenen.

Hvor smitten tidligere var højest på de store byskoler med mange elever, fordeler det sig nu mere jævnt udover alle skolerne i kommunen. Det er altså både ansatte og elever, der tester positiv - det fortæller skolechef i Aalborg Kommune, Mads Rune Jørgensen.

- Vi har haft utrolig mange smittede siden nytår. I uge tre testede knap 1700 elever positiv - det er omkring 10 procent af alle vores elever, fortæller han.

På samme tid er der mange isolerede, og flere end 200 ansatte har også modtaget en positiv test i løbet af sidste uge. Men selvom det er svært at finde den helt rigtige undervisningsform til situationen, så er skolechefen ikke helt slået ud.

- Det er svært at få det til at hænge sammen, men de ansatte gør et fantastisk stykke arbejde, og så har vi et virkelig godt samarbejde med både elever og forældre, som opfører sig helt eksemplarisk, fortæller han.

Der kæmpes for at gennemføre så meget undervisning som muligt - og der benyttes både online-, hybrid- og almindelig klasseundervisning.

- Vi håber, at det er nu, smitten er højest, og at det måske stilner af om et par uger. Men det er bare en mavefornemmelse, siger Mads Rune Jørgensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.