Knivstikkeri

17-årig sigtet for knivoverfald uden for ungecenter

Den unge mand er blevet varetægtsfængslet

Pressefotograf Michael Bygballe

NØRRESUNDBY: En 17-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have stukket en 20-årig mand ned ved Vangen i Nørresundby.

Det oplyser politikommissær Kenneth Rodam.

Knivstikkeriet skete 4. december omkring klokken 23. De to unge mænd havde kort forinden været i Ungecenter Skuret, og her havde de aftalt at mødes efter lukketid for at afregne med hinanden.

De to mænd havde nemlig nogle uoverensstemmelser, og det resulterede altså i, at den 17-årige trak en kniv og stak den 20-årig uden for ungecentret, fortæller Kenneth Rodam.

Den 20-årige blev ramt i siden, men kom ikke alvorligt til skade.

Politiet har siden ledt efter den 17-årige, og han blev så anholdt torsdag og fremstillet i et grundlovsforhør fredag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden