Spritbilist

18-årig ramte vejtræ - anholdt for spritkørsel

Natligt trafikuheld ved landbrugsskole

Arkivfoto: Mette Nielsen
Arkivfoto: Mette Nielsen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:11

LUNDBÆK: En 18-årig mandlig bilist sigtes for spritkørsel, efter han natten til mandag kørte ind i et træ ved Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk vest for Nibe.

Trafikuheldet skete kort efter midnat på Halkærvej. I et vejsving mistede den unge mand kontrollen med bilen, som fortsatte lige ud og ramte et vejtræ. Bilen fik store buler, men den 18-årige skulle være sluppet fra uheldet uden alvorlige skader, ifølge vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Ifølge politiet var den unge bilist beruset, og han blev anholdt, sigtet for spritkørsel og taget med til blodprøve for at fastslå hans nøjagtige promille.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden